Midtsjællands Golfcenter startede i 2001 som paintballcenter og siden med en 9 hullers pay and play bane. Midtsjællands Golfklub blev stiftet den 11. november 2003.

De første medlemmer blev optaget den 1. januar 2004, og siden da har der været en god tilstrømning af medlemmer.

I forbindel med klubben 10 års Jubilæum blev der udarbejdet et jubilæumshæfte - on line versionen af dette kan ses her

Banerne ligger i Kvanløse - en lille landsby ca. 7 km syd for Holbæk Afstanden fra København er ca. 45 km, og der er ca. 40 km til Kalundborg. Det er et smukt område med et flot, kuperet baneanlæg.

Vi har som formål, at skabe en golfklub med en rar og afslappet atmosfære. Gennem anvendelse af primært frivillig arbejdskraft, vil vi holde udgifterne på et minimum, således at kontingent og indskud kan holdes nede. 

Klubben blev i marts 2004 medlemsklub nr. 147 i Dansk Golf Union. Banen er en udfordrende PAR 71, 18 hullers bane, og vi åbnede en ny 6 hullers træningsbane 20. marts 2008.

Tee_16

En omfattende baneomlægning og modernisering blev afsluttet i august 2013 og har gjort de til en endnu større oplevelse at gå en runde i MidtGolf.

Klubben optager nye medlemmer og er en af Sjællands billigste golfklubber.

 

 Vedtaegter_for_Midtsjaellands_Golfklub_2016.pdf



Klubbens Historie frem til 10 års jubilæet kan læses HER

11. November 2003

Midtsjællands Golfklub stiftes

 

22. Marts 2004

Klubben optages i Dansk Golf Union

31. Marts 2004

Medlem nr. 100 optages

3. September 2005

Midtsjællands Golfklub udvider til 18 huller

Januar 2006

Medlem nr. 500 optages.

1. april 2006

Kim René Jensen starter som klubbens første professionelle trænerKimrene_traener

 

 

 

 

 

 

 

2007

Fuld 18 hullers golfbane, og en  6 hullers bane er på vej

 

.

Februar 2008

Midtsjællands Golfklub fortager i samarbejde med Dansk Golfspils Union DGU, en kæmpe online spørgeskemaundersøgelse med deltagelse fra ikke færre end 501 ud af klubbens på daværende tidspunkt i alt 863 medlemmer. Med en svarprocent på hele 58 %, er det rekord i DGU´s historie.

Spørgeskemaundersøgelsen skal bruges som grundlag, til at forme klubbens visioner 2008 - 2013.

Se spørgsmål og besvarelser her

Marts 2008

Borgmester i Holbæk Jørn Sørensen slår første slag ved indvielsen af den nye 6 hullers træningsbane.

 

Marts 2008

Midtsjællands Golfklub's første formand Flemming Nielsen, træder tilbage efter 4½ år på posten.

Klubben har tæt på 900 medlemmer, heraf ca. 100 passive medlemmer.

Klubbens nye formand er den hidtidige næstformand Lars K. Nørremark.

Juni 2009

På grund afprivate og arbejdsmæssige forhold træder Lars Nørremark ud af bestyrelsen.

John Riisgaard indtræder i bestyrelsen og konstitueres som formand.

28. september 2009 får vi fine anmeldelser i Teetime. Kan læses her.

24. april 2010 mødte ca 30 aktive medlemmer  m.fl. op for at plante de 585 træer (rødel), som medlemmerne meget venligt har sponsoreret gennem frivillige donationer.

5. juni 2010 tages den nye green på hul 17 i brug

 



 

 

OM MIDTGOLF MENU

Sponsorer