Herreklubbens 2 dages tur til Åbenrå d. 15.juni 2014

 

  • Det var en flok forventningsfulde herrer, som mødte op på parkeringspladsen ved klubhuset, tidlig lørdag morgen den 14/6-14 kl. 0515 – hvor der var afgang til Aabenraa golfklub og overnatning på Slukefter kro. Der var vist ingen, der i deres vildeste fantasi – havde tænkt på, hvad de ville opleve i løbet af weekenden.

  • Turen gik smertefrit i 7 biler – der blev holdt hvil på Kildebjerg rasteplads, hvor der blev serveret en Enkelt eller en gl. Dansk – herefter gik turen til Aabenraa golfklub, hvor klubbens formand Jonna tog imod med dejlig morgenmad. Humøret var højt. Der var gunstart kl. 0922 og 0930. Alt gik næsten smertefrit – der var nogle enkelte – der mistede lidt bolde på et par af de “blinde” huller – mig selv incl. Vejret var jo næsten for perfekt og efter runden blev der tømt et par fadøl på terrassen. Alles golfudstyr blev sat i et lokale, tildelt af klubben, så vi havde det klar til næste dags runde – perfekt.

  • Så var der afgang til Slukefter kro – med indkvartering og stort kaffebord med lagkage – jeg skal love for, at der blev gået til stålet – folk var sultne – men der blev ved med, at komme nye lagkager ind .

  • Herefter var der dømt all incl. på terrassen med øl vand og vin - enkelte med kaffe. Humøret var højt. Der blev grinet godt, da pigen stod i døren med en lagkage og spurgte om der var “flere” der skulle have et stykke.

  • Kl. 18 var der velkomstdrink i salen inden vi skulle gå til bords. Salen var flot dækket op – selv vores rigtig gode musikere havde fået stillet op og var klar til underholdning.

  • Der blev skænket godt op i glassene og så fik vi ellers en 3-retters menu – som sagde sparto til, hvad vi havde forventet. Der var godt nok en enkelt eller 2 som mente, at den hovedret vi fik serveret på en anrettet tallerken godt kunne have været lidt større – deres “brok” blev dog gjort til skamme, da tjenerne lidt senere kom ind med store fulde fade – så man bare kunne få, hvad man ønskede. Forret og dessert taler vi ikke om – den nød man bare. Det var bare gourmet – når det er bedst. Herefter var der kaffe og småkager – jo – det var vist ok.

  • Så gik musikken igang og det kan de bare de 2 “Morten og Peter” – tak for en herlig underholdning. Vi skal da også have hyldet lørdagens vinder og det blev 1168 Niels Pedersen med hele 38 point – det udløste et gavekortmtil Martins i Holbæk. Der var også præmier til tættest hullet på hul 7 og 18 henholdsvis 889 Freddie Dalsgård og 756 Erling Hviid. Længste drive gik til 629 Morten Andersen. Alle fik 3 gode golfbolde.

  • Efterhånden som aftenen gik, blev der godt nok sunget igennem – men efterhånden fandt man sit værelse og gik til ro.

  • Søndag morgen var vi klar på terrassen kl. 0730, alle nøgler blev afleveret og der blev pakket biler og gjort klar til morgenmad, som blev serveret kl. 0800. Der var afgang til golfbanen kl. 0825.

  • Der blev teet ud på de samme tider – som om lørdagen – dog med den forskel, at man var sat i bolde efter lørdagens resultat. Vejret var jo atter perfekt og nu “kendte” man banen – troede man – der dukker dog altid nye forhindringer op. Det skal siges, at banen stod perfekt – teesteder fairways og greens var klippet og vedligeholdt helt perfekt. Greens var måske en smule langsomme – men de var store og flotte. Boldene var til at finde – næste alle – idet roughen var klippet fint ned.

  • Efter runden var der dækket op på terrassen – så “drengene” kunne få sig en hakkedreng med Whiskysauce – bådekartofler og pastasalat. der blev bare gået til den og det smagte godt. Her var det igen – klubbens formand Jonna og hendes mand – som stod for tragtementet. Det belønnede vi med 2 gode fl. rødvin.

  • Dagens vinder blev 275 Lasse Aunfeldt med 34 point. Igen et gavekort til Martin. Tættest hullet på hul 18 var 392 Ole Raunsbæk. Længste drive hul 10 og tættest hullet hul 5 var 877 Tommy Petterson – alle fik 3 gode golfbolde.

  • Samlet resultat
  • Nr. 1 502 Per Randrup runder i 35 og 34 ialt 69
  • nr. 2 618 Teis Knudsen runder i 36 og 31 ialt 67
  • nr. 3 1168 Niels Pedersen runder i 38 og 25 ialt 63
  • nr. 4 1224 Michael Mildahl runder i 31 og 31 ialt 62
  • Tillykke til vinderne, som blev belønnet med gavekort til Karsten Kirschs proshop.
  • Alle resultater kan ses i golfbox.
  • Herefter var der afgang til Sjælland – hvortil vi ankom ca. 1730 – her samledes vi på terassen og afventede vores golfudstyr, som Ole kom med ca. 1750. Efter endt udlevering – blev vi enige om, at det havde været en perfekt golfweekend og at vi alle glædede os til næste års tur.

      Gert Jørgensen