Ny i klubben

Velkommen til Midtsjællands Golfklub, som vi populært kalder Midtgolf.

Vi vil gøre meget for, at du skal føle dig velkommen i Midtgolf. Vi har en afslappet atmosfære og lægger stor vægt på at skabe et socialt miljø for alle, hvor fællesskabet er et meget vigtigt element.

Midtgolf har to baner, en 18-hulsbane og en 6-hulsbane.

6-hulsbanen

6-hulsbanen er primært en øvebane med gode udfordringer. Den kan benyttes uden medlemskab af en golfklub, og der kræves ikke registreret handicap.

18-hulsbanen

18 hulsbanen – Open Course – er en par 71 bane med udfordringer på forskellige niveauer. F.eks. er der vand på spil ved 14 af golfhullerne.

Ud over en spændende golfrunde kan du nyde de bølgende bakker og en naturlig ådal, hvor du ofte kan høre nattergale. Der er kort afstand fra green til næste tee.

Fællesskab i klubhuset

Efter golfrunden er der mulighed for at nyde fællesskabet i vores klubhus, der ligger tæt ved banerne og driving range. I klubhuset finder du også Spisestedet, der serverer lækker mad og drikkevarer. Du kan også overnatte i Midtgolf Guesthouse.

Gratis lektioner

Midtgolfs pro teams tilbyder gratis lektioner, såvel fra Trackman, hvor du under vejledning kan følge dine egne sving, samt lektioner i indspil eller putning. Du kan også booke banelektioner. Pro Team består af pro træner Jonas Wendelboe og elev Rasmus Lean Hansen.

Trackmancentret om vinteren

Banerne er åbne hele året, dog er de lukket, hvis baneforholdene betinger det. Om vinteren kan du spille i Simulatorcentret på en af de 4 Trackman simulatorer.

Driving Range

Driving range har øve teesteder både under åben
himmel og overdækket. Endvidere findes en indspils
bane og en putte bane.